Tange-Gérard Tradition Brut, Chardonnay, Pinot Noir, Pinot Meunier.

Champagne og andre mousserende vine
1 flaske
DKK 250,00
6 flasker
DKK 1300,00

Med hele fem års flaskelagring giver det en veludviklet vin. 

En god all-round champagne. Blød og behagelig.

Fin til velkomst, men også glimrende som ledsager til lettere retter.

Tange-Gérard er et 10 år gammelt mikrobrand og en familieejet virksomhed i Champagne-området i det nordlige Frankrig, som bliver drevet af ægteparret Solveig Tange og Alain Gérard .

Alain Gérard lærte alt om vinstokke fra sin mor, bedstefar og onkel. Sidst i 1990erne overtog han driften af den første af familiens vinmarker. I dag kombinerer han disse praktiske færdigheder med egne idéer. De er baseret dels på en ingeniøruddannelse med speciale i agronomi og ledelse, dels erfaring fra mere end 20 års samarbejde med landmænd og fødevareindustri over det meste af Europa.

Som uddannet journalist i Danmark vidste Solveig Tange ikke meget om champagne, da hun flyttede til området i 2003. Hendes horisont udvidede sig hurtigt i takt med, at hun blev involveret i det praktiske arbejde. Den første vinhøst var i 2004, og to år senere fik hun diplom i at beskære vinstokke. Lige siden har hun søgt at nagle det nye perspektiv i ord med sin til tider anderledes tilgang.

Da Solveig kom til Champagne, blev alle druer leveret til det lokale kooperativ. Hun og hendes mand enedes om, at de skulle arbejde henimod, at flaske champagner under eget navn, og det er blevet til et meget spændende sortiment af ædle bobler, der kan konkurrere med de store markedsførings-mærker, bare billigere.

Vores Tradition er både indbydende og samtidig elegant, hvadenten den skal bryde isen til en større reception, i glasset som velkomst eller i brug til en forret med for eksempel alt godt fra havet.