2020 MISE DU PRINTEMPS. Domaine Josmeyer - Alsace, Frankrig. 75. cl. - 12,5%

Hvidvin
- nu er den her. Hvidvinen, der er en hyldest til forårets retter. Begrænset parti.
1 flaske
DKK 150,00
6 flasker
DKK 750,00

Tom Stevenson, der er den ledende vinskribent, når det gælder vinene fra Alsace, anser Josmeyer for at være områdets bedste producent! Alle domainets vine fremstilles af biodynamisk dyrkede druer. Josmeyer påbegyndte konverteringen af domainets 28 hektar vinmarker til biodynamisk drift i 1996, og det har givet vinene et fantastisk kvalitetsløft. Ifølge Josmeyer kan det ganske enkelt smages i druerne, når de høstes og dermed naturligvis også i den færdige vin.

Naturen gør arbejdet
Også i kælderen er alt så naturligt som muligt. Hos Josmeyer bryder man sig ikke om ordet "vinmager”. Det er naturen og ikke os, der laver vinen. Vi guider naturen lidt, og det

starter i vinmarkerne. Er druerne perfekte, er der ingen problemer i kælderen. Josmeyer forsømmer imidlertid ikke den tekniske side af sagen. Tværtimod. De for hvidvinsproduktion så vigtige presser er de mest skånsomme og avancerede i Alsac. Mostkvaliteten er alfa og omega! Vinene både gæres og lagres i mere end 100 år gamle fade.

Den klassiske, tørre og madegnede Alsace stil
Chaptalisering, tilsætning af syre eller enzymer indgår ikke i Josmeyers metoder, ligesom huset heller ikke følger ”moden” med at lade restsødme og alkohol give vinene ”kunstig” volumen. Stilmæssigt er Josmeyers vine bygget op omkring den naturlige smagskoncentration og friskheden i druerne. Det giver utroligt holdbare, klassiske og generelt tørre Alsace vine, der kan udvikle sig på flaske. Søger du den stil, er Josmeyer en af de allerbedste.

En hyldest til forårets retter
Mise du Printemps er traditionelt den første vin, Josmeyer tapper i foråret efter høst. Vinen er lavet på 100% Pinot Auxerrois, hvor størstedelen høstes fra gamle vinstokke på Rotenbergs kalkstensjord på den nordlige flanke af grand cru Hengst-marken. Vinen er rank, koncentreret og kompleks og har en vidunderlig præcision og mineralitet.

Aromaerne er som duften af en have i Nordafrika.

Stil- og smagsmæssigt harmonerer 2019 Mise du Printemps optimalt til stenbiderrogn.

Og naturligvis til de første asparges og andre spæde grøntsager og spæde salater. Vinen er en hyldest forårets specialitet som fx stenbiderrogn, friske fjordrejer, lyst kød, sushi, sashimi, cremede oste, asparges og nye kartofler. Og når du bare vil fejre lysets komme og den første forårsdag med 15 grader og solskin.