Smagekasse påskeæg

22. marts 2022
Vinlagret tilbyder seks fantastiske flasker til påsken.

Smagekasse med tre flasker rødvin, en rosé en hvidvin samt en flaske rødvinslambrusco.

Samlet pris kr. 500,- 

Spar 85,-

Bestil gerne på forhånd på telefon 2364 0050, så er kassen klar til dig i vores åbningstid lørdag 11-13.
OBS: Smagekassen kan ikke købes i webshoppen.

Castello di Meleto, Toscane

Chianti Classico af tårnhøj kvalitet
Castello di Meletos Chianti Classico fremstilles af 90 % Sangiovese og 10 % Merlot fra slottets San Piero og Casanova parceller, der befinder sig mellem 360 og 400 meter over havet. Sangiovese druerne håndhøstes i anden halvdel af oktober, og Merlot druerne i sidste uge af september. Ved ankomsten til kældrene afstilkes klaserne og druerne gæres på den naturlige gær i store tanke af eg. Selve gæringen og den efterfølgende maceration på drueskindet varer typisk 15 dage. 13,5% alk.
Se mere her ...
 

2018 Plan de Dieu, Côtes du Rhône Villages, Château Saint-Jean

Guds plateau
Denne flotte Côtes du Rhône Villages Plan de Dieu laves på 80 % Grenache, 15 % Syrah og 5 % Carignan. Vinen er imponerende mørk og byder på en dyb, frugtmættet bouquet af koncentreret bærfrugt med nuancer af solbær, brombær, orangeskal, orientalske krydderier og et strejf af kokos. Smagen er meget generøs og fyldig med masser af fedmefuld, solmoden bærfrugt. Vinen bør nydes af rummelige glas to til fem år fra høståret, gerne som ledsager til retter henover efterår, jul og vinter. 14,5% alk.
Se mere her ...
 

Pellehaut, Harmonie de Gascogne, Sydvestfrankrig

En genial vin!
Vinen laves på et mix af karakterfulde druesorter: Merlot-druen giver blødhed og fylde, den lokale Tannat-drue giver vægt og struktur, Malbec tilfører tannin, Cabernet Sauvignon og Syrah bidrager med intensitet og friskhed, og det hele toppes op med lidt raffinereret Pinot Noir. Resultatet er imponerende. Dette er simpelthen en genial vin, som både har tilstrækkelig vægt og fylde til at ledsage retter med f.eks. oksekød, kalvekød eller lam, og som også er så besnærende blød og lækker frugtig, at den er oplagt at nyde som et glas i utide. Nydes op til fire år fra høståret. 12,5% alk.
Se mere her ...
 

L ’été Gascon Rosé, Domaine de Pellehaut, Gascogne

Appetitlig og charmerende sødme
Été Gascon Rosé Doux består hovedsageligt af den for området så populære, lokale druesort Tannat, som suppleres af Merlot og Cabernet Sauvignon. Vinstokkene har en idéel alder på 40 år og gror på jordbund, som består af kalk, sand og ler, hvilket resulterer i druer med elegante aromaer. Her får du en uimodståelig rosé, som kribler, kilder og kærtegner sanserne. Næsen byder på et potpourri af sødmefulde hindbær, ferskner, røde grapefrugter og en antydning af krydderurter. I munden fortsætter de besnærende aromaer, som understøttes af en frugtagtig friskhed. Été Gascon Rosé Doux er en charmerende rosé med bred appel. Den smager fortræffelig som apéritif, et glas i utide eller til desserter. 11% alk.
Se mere her ...
 

Pellehaut, Harmonie de Gascogne, Sydvestfrankrig

Harmonie de Gascogne Blanc laves på en ganske unik sammensætning af druer: Colombard, Sauvignon, Ugni Blanc, Gros Manseng, Petit Manseng og Chardonnay. Vinen byder på en intenst blomstret duft med fine nuancer af grapefrugt og sødmefulde stikkelsbær, og smagen er tindrende frisk og velafbalanceret med god længde og en sprød finish. En super all-round hvidvin som både egner sig til at ledsage retter såsom pasta, fisk eller skaldyr eller som appetitvækker. Nydes to-tre år fra høståret. 11,5% alk.
Se mere her ...
 

Chiarli - den ægte rødvinslambrusco

Hvornår drikker man Lambrusco? Altid, når man er lækkertørstig. Den ægte rødvinslambrusco fra Chiarli har i årevis været et hit på Bornholm. Farven er fantastisk – mørk og dyb. Duften er ovre i skovbær, men stadig let. Smagsmæssigt er den lidt tør, selv om sødmen er gennemtrængende. Den har også mere dybde, som gør den utrolig behagelig.  Lækker til ost og kraftigt pålæg. Eller bare når du trænger til lidt ud over det sædvanlige. 8% alk.
Se mere her ...

Nyheder


PLANKEBOEF.DK

 
Smukke, bornholmske egetræsplanker til den klassiske plankebøf. Se også vores gode tips til, hvad man ellers kan bruge plankerne til.